Top 12 hyppigste fejl at begå på et el-løbehjul

Mand på el-løbehjul der laver fejl

Både begyndere såvel som øvede begår fejl når de køre på el-løbehjul, som kan lede til uheld og skader på både dig og dit el-løbehjul. Selv jeg er ikke hellig og har begået næsten alle fejlende nedenfor, da jeg først startede med at køre på el-løbehjul.

Nogle af de mest almindelige fejl at begå på et el-løbehjul er ingen brug af sikkerhedsudstyr, stå ikke forkort, dårlige bremseteknik, fejlvurdering af underlaget, at hoppe med el-løbehjulet, kun at køre med en hånd, spritkørsel, køre tur med sin hund, køre 2 personer på en gang, brug af høretelefoner, forkert opsætning af sit el-løbehjul og at køre alt for hurtigt.

Nedenfor kan i læse en detaljeret gennemgang af de top 12 hyppigste fejl, vi ser blive begået og hvordan man undgår dem.

 

1. Ingen brug af sikkerhedsudstyr

Ofte ser vi at folk køre el-løbehjul uden nogen form sikkerhedsudstyr, særligt når de køre på lejede el-løbehjul. Hvilket er forståeligt, da man sjældent har sikkerhedsudsyr med, hvis man pludseligt står i en situation hvor man har brug for at leje et el-løbehjul.

Men derfor er det stadig vigtigt at man passer på dig selv og sit helbred, og det gøres bedst ved at brug af sikkerhedsudstyr såsom:

  • Hjelm
  • Knæbeskyttere
  • Albuebeskyttere
  • Beskyttelseshandsker

Når man køre el-løbehjul skal man som minimum bruge en almindelig cykelhjelm eller en airbag cykelhjelm. Det er først og fremmest et lovkrav at bruge hjelm, og det beskytter det allervigtigste man har, nemlig ens hoved. Ønsker man at køre hurtigere end 35 km/t foreslår vi at man anskaffer dig en bmx, skateboard eller crosshjelm. Skal man over de 50 km/t anbefaler vi at man bruger en motorcykelhjelm for maksimal beskyttelse.

Knæbeskyttere, albuebeskyttere og beskyttelseshandsker er ikke en absolut nødvendighed, og er mest tiltænkt børn, begyndere og folk der bare ikke gider have skrammer. De giver nemlig et ekstra lag af beskyttelse, skulle man være så uheldig at falde og slå sig.

Vi foreslår i øvrigt ikke brug af håndbeskyttere, da de mindsker bevægelighed i hænderne, hvilket kan besværliggøre køreturen, da hænderne konstant er i brug når man skal manøvrere, give den gas eller bremse.

 

2. Stå ikke forkert

Der er tre primære måder man at stå på, når man køre el-løbehjul. To af dem er rigtige og en er forkert:

  • Venstre fod forrest (Regular)
  • Højre fod forrest (Goofy)
  • Side-om-side fødder

Uanset hvad, bør man aldrig køre med sine fødder side-om-side. Det er farligt da det giver en ringere balance, særligt når man accelerere og bremser, og resultere ofte i at folk falder forover styret.

Om man køre regular eller goofy er ligegyldigt. Man skal blot gøre det som man føler sig tryg ved og føles bedst. Er man i tvivl om hvordan man skal køre, så man blot forestille sig at man køre på et almindeligt løbehjul. Det ben man vil bruge til at skubbe løbehjulet igang skal være bagerst. Føles det bedst at skubbe med højre, så skal man køre regular, og omvendt føles det bedre at skubbe med venstre så skal man køre goofy.

Lås ikke knæene

Endnu en måde man kan forbedre sit fodfæste er ved at holde sine knæ fleksible. Det gøres ved ikke at have helt strakte ben mens man køre, sørg derimod for at dine knæ altid er en lille smule bøjede. På denne måde fungere knæene som støddæmpere. Det gør køreturen mere komfortabel, samtidigt undgår man knæskader og uønskede vibrationer op gennem kroppen når man køre over bump og på ujævnt underlag.

 

3. Dårlig bremseteknik

Det er vigtigt at have helt styr på hvordan man bremser når man færdes i trafikken, uanset hvilket transportmiddel man benytter sig af. Både for din egen og andres sikkerhed. Desværre ser vi alt for ofte at folk ikke bremser ordentligt, hvilket er især er farligt ved brug af et kraftfuldt el-løbehjul. Hvis man står forkert eller ikke balancerer sig selv korrekt ved bremsning, kan man meget nemt falde forover styret og komme slemt til skade.

Når man bremser målet er at alle hjul skal have greb på vejen. For at bremse korrekt skal man derfor læne sig tilbage imens man bremser. Det skal man gøre for at modarbejde det fremadgående momentum man har, hvormed man nemmere kan holde baghjulet nede på jorden. Vi foreslår at man øver sig med lav fart først, så man får en følelse af hvor meget man skal læne sig tilbage. Derefter kan man trinvist tage det til næste niveau og klodse bremsen med endnu højere fart.

Brug ikke bagskærmen

En anden ting vi indimellem ser er folk der bruger bagskærmen til at bremse, ved at trykke den ned med foden. Det er forståeligt, for det har man jo været vant til at gøre på de almindeligt løbehjul. Heldigvis er det sjældent man ser dem på et el-løbehjul, alligevel bør man som udgangspunkt ikke bruge dem selv når de er der. Det ødelægger nemlig ofte el-løbehjulet og er typisk blot til en selv og el-løbehjulet rent.

4. Fejlvurdering af underlaget

Det bedste underlag man kan køre på er jævn og tør asfalt, da det giver det bedste greb for hjulene når man køre. Men indimellem bliver man nødt til at køre på underlag der kan være vådt, fyldt med blade, sandet eller noget helt andet, for at nå sin destination.

Her er det vigtigt at man tilpasser sin kørestil til det underlag man er på, så man ikke glide og falder.

Nedenfor kan i se en tabel der viser hvor godt greb forskellige typer af underlag har:

Underlag Greb
Tørt asfalt 100%
Vådt asfalt 85%
Tørt metal 63%
Sand 55%
Vådt metal 48%
Tørre blade 35%
Våde blade 28%

Som man kan se er grebet meget forskelligt alt efter hvilket underlag der køres på. Især når man køre på blade skal man være særlig opmærksom, da grebet her er ringest.

Generelt bør man undgå at svinge, dreje, accelerere og bremse ligeså aggressivt som sædvanligt, når man køre på underlag med dårligere greb. Jo ringere grebet er, jo mere forsigtig skal man være. Hvis man finder dig selv på en lige strækning med glat underlag, så lad være med at drej, bremse eller accelerere indtil man er tilbage på mere sikkert underlag.

5. At hoppe med et el-løbehjul

Selvom nogle el-løbehjul har gode støddæmpere og egnet til at køre off-road kørsel, bør man dog undgå at hoppe med dem.

Det er selvfølgelig okay at køre over fart- og vejbump eller udover en kantsten. Det kan de sagtens klare. Vi anbefaler dog at man undgår alle former for hop der er over 30 cm. Større hop vil nemlig putte for meget pres på dele af dit el-løbehjul, som ikke er bygget til at kunne klare så meget kraft.

Vælger man alligevel at tage et større hop end anbefalet, kan dit el-løbehjul i bedste tilfælde gå i stykker, og i værste tilfælde kan man også selv komme til skade.

6. Kun at køre med en hånd

Man bør altid have begge hænder på styret, når man køre på dit el-løbehjul.

Der findes ekstremt mange videoer på internet hvor folk vinker eller signalerer mens de køre el-løbehjul, og i samme øjeblik mister alt kontrol og vælter. Man skulle nødigt gå hen at blive den næste.

Mange af os er vant til at køre cykel med en hånd eller helt uden indimellem, men den går altså ikke på et el-løbehjul. Sammenlignet med en cykel har el-løbehjul har langt mindre hjul og en helt anden form, som gør det meget sværere at balancere på med en hånd.

Signalering uden hænder

Måske man undrer sig over hvordan man skal signalere når man drejer, hvis man ikke må bruge hænderne. Her anbefaler vi at man som udgangspunkt bruger sine blinklys. Er el-løbehjulet ikke udstyret med blinklys, så brug benene i stedet for. Skal man dreje til højre, så stik det højre ben ud til højre side, og omvendt skal man til venstre, så stik det venstre ben ud til venstre side.

7. Spritkørsel

Som i jo nok ved så er det, ligesom med alle andre køretøjer, ulovligt at køre på el-løbehjul mens man er beruset.

Desværre er der mange der efter en sjov bytur lejer et el-løbehjul til vejen hjem, uden at tænke over konsekvenserne.

Det er ikke okay, og man udsætter både sig selv og andre for fare, da man ikke er ved sine fulde fem. I øvrigt giver det også en bøde på 1.500 kr.

8. Køre med sin hund

Den her siger næsten sig selv, og der er så meget der kan gå galt.

Som tidligere nævnt skal man altid have begge hænder på styret for at have tilstrækkelig kontrol. Hvis man pludselig vælger at bruge den ene hånd til at holde en hundesnor eller andet, kan man meget nemt miste kontrollen og vælte.

Det samme gør sig gældende hvis ens hund pludselig stopper op, eller vil en anden vej end den man køre. Derudover kan hundesnoren også komme i vejen eller vikle sig ind i el-løbehjulet.

Hvis hunden er godt opdraget, man bor på landet og man virkelig gerne vil ud at køre en tur med sin hund, så gør det uden snor. Det er langt mere sikkert.

9. Køre 2 personer af gangen

Man skal også holde sig fra at køre mere end én af gangen på et el-løbehjul. Det er både ulovligt, svækker ens manøvreevne gevaldigt og forårsager mange ulykker.

El-løbehjul er også kun bygget til at håndtere en person af gangen, og bliver derfor højst sandsyndligt overbelastet hvis to personer benytter det samtidigt.

Overstiges el-løbehjulets belastningsevne kan man skade både motor, batteri og ståplade. Det svækker også rækkevidden, accelerationen og bremseevnen.

10. Brug af høretelefoner

Selvom det er lovligt, bør man aldrig benytte sig af høretelefoner mens man køre på el-løbehjul, da det er vigtigt for ens sikkerhed at man kan høre hvad der sker omkring en, mens man færdes i trafikken.

Vælger man alligevel at gøre det foreslår vi, at man deaktivere støjreduktion (noise cancelling) og kun benytter høretelefonerne på ét øre af gangen, så det andet er frit.

På denne måde er man klar til at reagere, hvis nogen dytter eller bruger sirener.

11. Forkert opsætning af dit el-løbehjul

For god ordens skyld bør man også tjekke om alt på ens nye el-løbehjul spiller, inden man tager det ud på første køretur. Måske er el-løbehjulet indstillet forkert, skruerne kan være løse og dækkende kan have et forkert lufttryk.

Stram dine skruer

Selvom producenterne som udgangspunkt sender produkter der er godt skruet sammen, bør man alligevel tjekke. Man ved aldrig hvad der er sket med el-løbehjulet op til det punkt hvor man står med el-løbehjulet i hånden.

Stram alle skruer og bolte efter det er pakket ud. Vær især opmærksom på alle skruerne som er bærende for el-løbehjulet eller holder bevægelige dele. Det er nemlig farligt, hvis hjulene pludselig falder af eller styret folder sig sammen imens man køre.

Indstil dit el-løbehjul

Man bør også indstille el-løbehjulet til ens behov.

Måske styret skal løftes eller måske vinklen på bremsegrebet, displayskærmen og gashåndtaget skal justeres til noget mere komfortabelt. For at gøre dette skal man løsne skruerne som holder de enkelte dele, placere dem på den måde der føles bedst mens man står på el-løbehjulet, og stramme skruerne igen. Tag gerne inspiration i videoen nedenfor fra 0.19 til 3.45.

Mange el-løbehjul har også forskellige køretilstande og hastighedsindstillinger. Ønsker man en blød acceleration kan man med fordel vælge “eco-køretilstand”, eller skal man omvendt have høj topfart, kan man med fordel vælge en højere hastighedsindstilling.

Tjek dæktrykket

Har dit el-løbehjul luftfyldte dæk skal dens dæktryk være korrekte. Hvis ikke vil det slide unødvendigt på dit el-løbehjul, sænke rækkevidden og mindske komforten.

Man finder som regel det anbefalede dæktryk på siden af hjulene. Herefter er det blot fylde/tømme dækkene for luft indtil de matcher det anbefalede.

12. At køre alt for hurtigt

Nogle el-løbehjul kan køre hele +100 km/t, og det er meget normalt at el-løbehjul har en topfart på omkring de 50-60 km/t. Det betyder dog ikke at man skal presse den til det yderste eller vælge de hurtigste modeller.

Mange biler kan også køre +250 km/t, men det er ikke ens betydende med, at man skal køre så hurtigt.

Et el-løbehjul har som sagt små hjul og er slet ikke beregnet til at køre ligeså hurtigt som biler. Husk på at ethvert lille bump eller sten man køre over på sin vej kan have enorm indflydelse på stabiliteten, og hvis hastigheden er høj kan dette ende meget galt.

Scroll to Top